tirsdag den 17. januar 2012

Tiden flyver

Ih hvor tiden dog flyver afsted, jeg kan næsten ikke følge med.
I går startede lillepigen i vuggestue. Vi var deroppe i halvanden time, og idag har vi været der i ca. 2 timer. Imorgen skal hun være der endnu længere, og hun skal både spise og sove deroppe. Det er gået rigtigt godt i vuggestuen, og hun er meget interesseret i hvad de andre børn laver. Jeg synes dog hun er meget lille ift. de andre, men det er nok fordi de kan gå og alt muligt, at de virker større. Håber bare de passer godt på hende, for nogle af børnene kan godt være lidt vilde indimellem.

I dag da vi skulle i vuggestue stod vi tidligere op end normalt (normalt er omkring kl.8/8.30). Bare det at vi begge skulle være færdige, spise morgenmad og nå at være deroppe til kl.9 synes jeg var lidt stressende, så jeg glæder mig ikke til den rigtige hverdag begynder hvor jeg også skal på arbejde efter jeg har afleveret hende.
Jeg kan slet ikke forstå hvor de sidste 9 mdr. er blevet af, og nu er der kun 3½ uge til jeg begynder på arbejde igen. Håber hun bliver glad for at være i vuggestuen og at vores hverdag ikke bliver alt for kaotisk når den kommer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar;-)