søndag den 18. november 2012

Ugen der gik no. 4


Så er endnu en uge gået, som tiden dog flyver. I mandags da jeg var nede i byen gik jeg forbi det nye shoppingcenter som de er ved at bygge her i byen. Det er desværre først færdigt til efteråret 2013, men det byder på mange lækre butikker, bl.a. en større H&M, Søstrene Grene og Bahne. I ugens løb har vi bl.a. spist æggekage og smovset kager til kaffen. Lørdag aften spiste farmand og jeg sen aftensmad bare os to hvor vi fik gode bøffer og rødvin. Efterfølgende spillede vi Scrabble på den gode gamle måde.
Ugen bød også på en ny mobil til mig, en Iphone 4S som heldigvis tager bedre billeder en 3'eren. Den første hyacint flyttede også ind herhjemme, og den spreder en duft af jul rundt i stuen. Vi har også sat lillepigens hår sådan rigtigt for første gang med både elastik og spænder i denne uge. Hun var rigtig stolt og løb ud og viste det til sin far.
Sidst men ikke mindst har jeg i denne uge meldt mig som bloddonor. Jeg har allerede modtaget et kort om at jeg skal kontakte dem så jeg kan blive tappet, så det må jeg hellere få gjort i næste uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar;-)