fredag den 14. februar 2014

Instagram - uge 6

I sidste uge var jeg til det sidste jordemorderbesøg, og graviditeten nåede ind i uge 39.
Lillepigen blev klippet for anden gang i sit liv, og hun var rigtig dygtig til at sidde stille. Der kom et par centimeter af babyhåret, og frisøren lovede, at det nu ville gro hurtigere og blive mere tykt. Se mere om første besøg hos frisøren her.

Vejret viste sig indimellem fra den gode side i sidste uge, og lillepigen fik også tegnet en fin sol med 3 øjne.

Ellers gik ugen med hygge, afslapning og venten på lillesøsters ankomst. Når man er på barsel (og endnu ikke har en baby) er der masser af tid til at forberede og spise mad, så der har også sneget sig et par madbilleder med på Instagram i sidste uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar;-)